Nogle af de bedste tusser til at male på sten med, er de verdenskendte Uni Posca tusser. De kan tegne på (næsten) alle overflader.
Uni Posca tusser er indbegrebet af gode tusser, som kan bruges til alverdens formål. Tusserne er vandbaserede akryltusser med lysægte farver med et stærkt farvepigment.
Tusserne er blevet uhyre populære, da de kan bruges til at tegne og male på alverdens slags overflader.
Stort udvalg af Posca tusser
Posca tusser er perfekte til dig der gerne vil være kreativ derhjemme, i sommerhuset, i skolen eller et helt fjerde sted. Og faktisk bruges tusserne også af mange professionelle til at tegne fine detaljer på malerier.
Posca tusser fås i et utal af størrelser og farver, og de kan købes i enkeltstyks eller som Posca sæt. Vælger du et sæt, får du typisk 3, 6 eller 12 Posca tusher i assorterede farver.
Posca tusser fås med en tegnespids i en fast bredde. I udvalget er der tusser med spidser fra 0,7 mm og helt op til en 15 mm spids, på de bredeste modeller. Du kan desuden få tusserne med forskellige typer af spidser, som du kan bruge til at lave forskellige effekter med. Vælg mellem bl.a. blød spids, skrå spids, penselspids og en kegleformet spids på tussen.
Mal på sten med Posca tusser
Posca tuscher er permanente akryltuscher, som kan bruges på mange typer overflader. Du kan bl.a. bruge tusserne på træ, metal, plast. glas, lærred, stof, pap, papmaché og meget mere. Og ikke mindst til at male på sten.
Posca tusser er perfekte til at male på sten med. De tyndeste spidser kan bruges til at lave flotte mønstre og detaljer, mens de bredeste er gode til et base layer, hvis du eksempelvis vil male på en sort eller hvid baggrund.
Og tusserne kan sagtens bruges af både børn og voksne. Tuschen kan nemt vaskes af fingrene efter brug. Og så er de nemme at håndtere, også for mindre hænder.
Så er du på udkig efter gode stentusser til at tage med i sommerhuset i ferien, så er Posca tusserne svaret.
Vil du male sten, som skal ligge udendørs, kan vi anbefale at give stenene en god gang lak til sidst. Nogle lag med akryllak, vil sikre at du får en sten der holder sine flotte farver i årevis.
Kreative idéer med Posca tusser på sten
Her på websitet kan du finde et stort udvalg af kreative idéer, som du kan bruge Posca tusser til.
Tag et kig under idéer, for at finde inspiration, eller bare lade din fantasi flyde og tegne hvad der falder dig ind.
Blandt vores idéer kan du bl.a. finde:
- Gravsten til husdyr malet med Posca tusch
FAQ om Uni Posca tusser
Hvad er Posca tusser?
Posca tusser er akryltuscher med maling i, som du kan bruge til at male på alverdens slags overflader. Det er vandbaserede heldækkende tusser, der er perfekte til at male på sten med.
Kan Posca tusser bruges til at male på sten?
Ja, Posca tusser er gode til at male på sten med. Akrylfarve kan bruges til de fleste typer overflader, heriblandt sten.
Er Posca tusser vandfaste?
Ja, Posca tusser er vandfaste. Farven er permanent dækkende, men vil dog kunne slides af over tid. Specielt hvis du maler sten der skal være udendørs, vil farven forsvinde gradvist, når stenen udsættes for vind og vejr. Slidstyrken kan her øges med en akryllak.
Hvilke størrelser fås Posca tusser i?
Posca tusser fås i mange størrelser, helt nede fra 0,7 mm spids og op til de bredeste tusser, med spidser på 15 mm bredde. Hvilke(n) du skal vælge, afhænger af hvad du vil male på stenen. De tyndeste er gode til fine detaljer og mønstre.
Hvilke farver kan man få Posca tusser i?
Du kan finde Posca tusser i næsten alle slags farver. Alle grundfarver er der, og så laves Uni Posca også i specialudgaver. Det er bl.a. guld, sølv, metallic, neon, pastel og tusser med glimmer i.