Stentuscher
Stentuscher er tuscher som er velegnede til at tegne og male på sten. Stentuscher indeholder ofte akrylmaling, som er permanent dækkende. Bl.a. på sten.
Hvis du gerne vil male og tegne på sten, er det oplagt at bruge stentuscher. Stentuscher giver mere præcise streger end eks. pensler. Du kan derfor bruge stentuscher til at lave flotte detaljerede malede sten. Stentuscher er også meget let anvendelige for børn.
Hvad er stentuscher?
Mange slags tuscher kan i princippet bruges til at tegne på sten. Men der findes dog en række tuscher, som er mere velegnede end andre. Stentuscher og akryltuscher.
Du kan få stentuscher, som er specielt udviklede til at male på sten. Og så kan du få en række andre slags heldækkende permanent tuscher, som er særdeles velegnede til at male og tegne på sten. Dem kalder vi også stentuscher i denne sammenhæng.
Nogle af de bedste stentuscher på markedet, er heldækkende akryltuscher. Det er med andre ord, tuscher med maling i.
Disse typer tuscher kan bruges på de fleste typer overflader, blandt andet på sten. De kan desuden også bruges til bl.a. træ, pap, glas, porcelæn, stof, metal og meget mere.
Bedste tuscher til stenmaling
Nogle af de bedste tuscher der findes til at male på sten med, er de verdenskendte Uni Posca tuscher. Posca tuscher er akryltuscher med maling i. De udmærker sig ved at være heldækkende og med høj farvepigmentering. Du får derfor tuscher, som kan skrive på næsten alting. Og som holder en god dækkende farve, når du bruger den til at male på sten.
Posca tuscher til stenmaling fås i mange forskellige farvevariationer, og med forskellige typer spidser. Du får derfor stentusser med helt tynde spidser, til de fineste detaljer, eller stort brede tusser, hvis du vil male hele sten, eller store overflader.
Foruden Posca findes der en række tilsvarende mærker, som laver akryltuscher der minder om Poscas.
På markedet for akryltuscher til sten er der bl.a.:
- Plus Color tuscher
- Molotow akrylmarkers
- Mobee akryltuscher
- Liquitex akrylmarkers
- Spectrum Noir acryllic marker
- Uni Posca tuscher
Alverdens farver og sæt med tuscher
Fælles for de forskellige brands af stentuscher, er at tuscherne fås i et stort udvalg af farver. Du kan finde alle primærfarverne, og de mest almindelige farvevarianter. Så du kan nemt finde stentuscher i farver til jul, påske, Halloween, eller noget helt andet,
Flere mærker tilbyder også specialfarver som eks. guld, sølv, pastel, glimmer, neon eller metallic farve tusch.
Ofte kan du købe tuscher i enkeltstyks, hvis det er nogle få bestemte farver, som du er ude efter. Du kan også købe akryltuscher i sæt, hvor du får en række assorterede farver. Sætstørrelsen svinger typisk mellem 3, 6, 12 eller 24 stentuscher i et sæt. Med et tuschsæt er du godt dækket ind, og kan slippe kreativiteten løs sammen med ungerne.
Stentuscher til børn
En af de helt store fordele ved at bruge tuscher til at male på sten, er at de er meget børnevenlige. De minder lidt om de tuscher, børn normalt vil bruge til papir. Og de er derfor nemme at styre, når der skal tegnes på stenene. Akrylmaling i stentuscherne tørrer hurtigt op, og det giver derfor typisk ikke helt så meget roderi, og uønskede malede overflader, som hvis det var stenmaling med pensler.
Børnene kan få lidt stentusch på fingre og hænder. Men det kan nemt vaskes af under vandhanen.
Stentuscher er derfor oplagstal brug af børn i næsten alle aldre. Måske ikke de helt små. Men resten vil få stor fornøjelse af tusser til sten.
Hav dem derhjemme til brug på regnvejrsdage, eller tag dem med i sommerhuset, når I skal på ferie. Det er en oplagt stund, og dejlig kvalitetstid, først at samle sten på stranden, og så sidde og hygge, male og tegne på sten ved sommerhuset. Hvem kan lave den flotteste sten? Hvem kan tegne det sødeste dyr? Hvem kan male det sjoveste ansigt? Muligheder er der nok af med stentuscher.
Hvad kan man male med stentuscher?
Du man jo nærmest male alt du vil på sten. Helt grundlæggende, er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan male med tusser på sten.
Du kan bruge stentuscher til at male flotte kunstværker. Lav portrætter af kendte mennesker, lav abstrakte figurer, surealistiske figurer eller bare flotte mønstre. Mønstre i sig selv, kan være fascinerende at tegne på sten. Zendoodle, Zendangle, eller bare dine helt egne doodles, kruseduller og mønstre.
Dyr er også oplagte at tegne på sten. Med stentuscher kan du nemt lave alt fra mariehøner, bier, katte til hunde.
Stentuscher er også gode til at skrive på sten med. Her kan du nemt lave flotte besked-sten, hvor du skriver en sød hilsen, skriver positive ord, laver bordkort eller måske en gravsten til et afdødt kæledyr.
Kort sagt: alt. Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan male på sten med et sæt stentuscher.
Få inspiration til at tegne på sten
Her på sitet har vi samlet en række idéer til dig, som gerne vil male på sten. Her kan du finde inspiration til både børn og voksne. Vi har både søde figurer, dyr og karakterer, som børnene kender. Og så har vi bl.a. idéer til mere kunstneriske former for stenmaling, som du kan male med stentuscher og stenmaling.
Klik ind på vores inspirationsområde, for at finde inspiration til at male på sten.
Du er også velkommen til at besøge vores profiler på Instagram og Pinterest. Her samler vi også idéer, som du kan bruge som inspiration til, hvad du kan male og tegne på sten med stentusser.
FAQ om sten tuscher
Hvad er stentuscher?
Stentusser er akryltuscher med maling i, som du kan bruge til at male og tegne på mange slags overflader. Stentuscher er ofte vandbaserede heldækkende tuscher, der er perfekte til at male på sten.
Hvilke tuscher bedst til sten?
Akryltuscher er de bedste til sten, da de har den bedste dækkenevne. Akryltuscher er tuscher med akrylmaling i.
Er stentuscher vandfaste?
Ja, stentuscher er vandfaste, og farver i tuschen er permanent dækkende. Farven vil dog blive slidt af over tid, specielt hvis stenen skal ligge udendørs. Du kan bevare farverne og øge modstandsdygtigheden, ved at lakere stenen til sidst.
Hvilke størrelser fås stentuscher i?
Stentuscher fås i mange størrelser, helt nede fra små spidser på 0,7 mm spids og op til de bredeste tuscher, med spidser på op til 15 mm bredde. Hvilken størrelse du skal vælge, afhænger af hvad du vil male på stenen. De tyndeste tuscher er bedst til fine detaljer og mønstre.
Hvilke farver kan man få stentuscher i?
Du kan få stentuscher i næsten alle slags farver. Selffølgelig i alle de mest almindelige farver, med ofte også i specialudgaver som bl.a. guld, sølv, metallic, neon, pastel og tuscher med glimmer.
Hvordan skriver man på sten?
Den nemmeste måde at skrive på sten, er ved at bruge stentuscher. Her får du den mest præcise skrift.