Sommerfugle er super fint motiver, som du kan male på sten. De stenmalede sommerfugle kan pynte i både vindueskarm og have.
I kender alle sommerfugle. De her flotte væsener, som ofte helt majestætisk, flyver rundt blandt vores blomster i haven.
Sommerfuglene kommer i et utal af flotte varianter, med mange forskellige slags mønstre og farver.
Det skal du bruge:
- Sten
- Et underlag til at male på
- Stentusser eller stenmaling
- Diverse pensler, hvis du bruger maling
- Evt. lak
De karakteristiske insekter, har en grundform der er nem at tegne og male, så selv mindre børn kan tegne sommerfugle. Sommerfugle er derfor næsten perfekte at male på sten.
Sommerfuglens dimensioner passer perfekt til mange sten, hvor man nemt kan lave en simpel krop, og et par tilhørende vinger eller vingesæt.
Selve sommerfuglens og vingernes farver og mønstre, kan man male næsten som man vil. Skal de være realistiske kan du kigge efter et billede. Men du kan også sagtens bare male efter fri fantasi.
Skal dine børn male sommerfugle på sten, kan de bruge deres yndlingsfarve og lade kreativitet flyde, så de får deres helt egne flotte sommerfugle på stenene
Sådan kan du male sommerfugle på sten
Når du skal male sommerfugle på sten, vil jeg anbefale at du bruger stentusser. Med tusser kan du lave flere detaljer og små mønstre på sommerfuglens vinger.
Sommerfuglens grundform er ret simpel. Start med at male en smal aflang krop, og et rundt hoved øverst. Et par store følehorn skal der også til.
Så skal du male vingernes omrids. Her kan du lave en simpel vinge på hver side af kroppen, eller eksperimentere med vingesæt, så der er to på hver side.
Vingerne kan males med bløde former og kurver, eller du kan lave takvinger, som har lidt mere spidse former.
Nu skal du dekorere din sommerfugls vinger på stenen. Med stentusser kan du lave både farver og mønstre. Her kan du tegne streger, prikker og finurlige mønstre, så du får din helt egen unikke sommerfugl på stenen.
Farvelægningen af sommerfuglens vinger, kan du både starte eller slutte med. Starter du med det, kan du bruge stenmaling. Så kan du nemmere få farverne til at flyde sammen, lave regnbuemønstre osv.
Når det er tørt, kan du lave detaljer og streger og mønstre oven på stensommerfuglens vinger.
Slut evt. af med lidt hvid eller sølv som streg / highlight på sommerfuglens krop. Det giver lidt 3D effekt til sin stenmalede sommerfugl.
Når din sommerfugle er færdig og tør, kan du eventuelt give stenen en gang lak. Så holder stenmalingens farver sig bedre udendørs.