Stor bunke af sten på stranden

Må du tage sten med hjem fra stranden?

Kender du reglerne for, hvad og hvor meget du må samle på stranden? Må du tage sten med hjem fra stranden til at male på? Få svaret her.

Det er sjovt at male på sten. Men for at kunne det, skal du bruge sten. Men må du egentligt bare tage alle de sten du vil på stranden?

I udgangspunktet må du gerne samle sten, muslingeskaller og drivtømmer ind på stranden. Men der er dog visse begrænsninger.

Du må kun samle sten ind i små mængder. Som tommelfingerregel er det cirka hvad der kan være i en bærepose. Du må ikke samle så meget, at du har behov for hjælpemidler, for at kunne transportere stenene hjem. Eks. en trillebør, trækvogn o.l. som du kan fylde op med sten.

Har du behov for at samle store mængder sten, skal du først rette henvendelse til kommunen, Kystdirektoratet eller Naturstyrelsen.

Dynge af strandsten i mange former og størrelser

Stranden bugner med sten i alverden størrelser og faconer

Der er enkelte undtagelser til almen indsamling af sten

Der findes nogle undtagelser til reglen om, at du må samle ind i begrænsede mængder.

Klitter
Du må ikke samle sten m.v. fra klitter

Privat strand
På private strande gælder den private ejendomsret, og derfor kan sten mv. tilhøre ejeren.

Her kigger man dog på princippet for højeste daglige vandstandslinje. Det er altså den grænse, hvor højvandet går til på en normal dag. Alt det område som får vand på sig, kaldes for søterritoriet. Dette ejes af staten, og her må du gerne samle sten.

På den “tørre” side af grænsen, altså ind mod landsiden, er det grundejeren der har retten til området.